Du træder ud fra en mørk biograf eller et kontor en klar forårsdag. Solen rammer dig i øjnene, og et øjeblik efter nyser du. Måske to eller tre gange i træk.
Hvis du kender det, er du langt fra alene. Fænomenet hedder den fotiske nyserefleks, og undersøgelser anslår, at mellem 18 og 35 procent af befolkningen har den. I mange studier ligger tallet omkring hver fjerde. Mange af dem, der har den, ved slet ikke, at det er noget særligt. De går ud fra, at alle nyser i solskin.
Et gammelt mysterium
Den græske filosof Aristoteles skrev allerede for over 2.000 år siden om, hvorfor solens varme fik folk til at nyse. Han troede, at varmen fra solen satte gang i næsen.
I 1600-tallet testede den engelske filosof Francis Bacon den idé på en enkel måde. Han gik ud i solen med lukkede øjne og nøs ikke. Da han åbnede øjnene, nøs han. Konklusionen var, at det var lyset i øjnene og ikke varmen, der udløste nyset. Det har forskningen siden givet ham ret i.
I 1978 fik refleksen et engelsk navn med glimt i øjet: ACHOO-syndromet. Bogstaverne står for en lang medicinsk beskrivelse, men pointen er, at det lyder som et nys.
Nerver, der krydser hinanden
Forskerne er ikke helt enige om, præcis hvad der sker, men den mest udbredte forklaring handler om to nerver, der ligger tæt sammen.
Synsnerven sender signaler fra øjnene til hjernen, når der pludselig kommer meget lys. Trillingenerven, også kaldet trigeminusnerven, står bl.a. for følesansen i ansigtet og næsen, og det er den, der udløser et nys, når noget kilder i næsen.
Hos nogle mennesker ser det ud til, at det kraftige signal fra synsnerven “smitter” over på trillingenerven. Hjernen tolker det som en irritation i næsen og sætter gang i et nys. Det er lidt som en kortslutning mellem to ledninger, der ligger for tæt.
En anden teori handler om pupillerne. Når du går fra mørke ud i lys, trækker pupillerne sig hurtigt sammen. Det sker via det parasympatiske nervesystem, som også styrer bl.a. slimhinderne i næsen. Måske bliver næsen bare aktiveret samtidig.
Det ligger i familien
Den fotiske nyserefleks går i arv. Den nedarves dominant, hvilket betyder, at hvis en af dine forældre har den, er der omkring 50 procent sandsynlighed for, at du også har den.
I 2010 offentliggjorde gentestfirmaet 23andMe en stor undersøgelse, hvor de fandt genetiske varianter, der hænger sammen med refleksen. Forskningen er stadig i gang, men den bekræfter, at det er noget, man er født med, og ikke noget, man lærer.
Spørg rundt i familien. Det er ret almindeligt, at en hel gren af slægten nyser, hver gang de kører ud af en tunnel.
Er det farligt?
For de fleste er det kun en lidt fjollet ting at kende til sig selv. I nogle situationer kan det dog have betydning.
Piloter og bilister kan komme ud for, at de pludselig nyser flere gange, når de kører ud af en tunnel eller vender mod en lav sol. Når man nyser, lukker man øjnene et kort øjeblik, og ved høj fart kan det være nok til at miste overblikket. Der er også diskuteret, om kampflypiloter med refleksen er mere udsatte, når de flyver mod solen.
Det betyder ikke, at du skal holde dig fra rattet, men det er en god idé at vide, at du har den.
Sådan undgår du at nyse af sollys
Der findes ingen kur, men du kan gøre meget for at undgå refleksen:
- Brug solbriller, især når du kører bil, eller når du går ud fra et mørkt rum
- Kig ned eller til siden, når du træder ud i skarpt lys, så øjnene vænner sig gradvist
- Hav en kasket eller solskærm klar i bilen til lav sol om morgenen og aftenen
- Mærk efter, om du oplever det samme, når du plukker øjenbryn. Det er også et kendt fænomen, fordi trillingenerven bliver stimuleret
Nogle sværger til at trykke tungen op i ganen eller trykke en finger mod overlæben for at stoppe et nys på vej. Der er ikke videnskabeligt belæg for metoderne, men de er ufarlige at prøve.
Andre mærkelige ting, der får os til at nyse
Sollys er ikke den eneste uventede udløser. Nogle mennesker nyser, når de har spist et stort måltid. Det kaldes snatiation, et engelsk ordspil på nys og mæthed. Andre nyser ved kulde, ved at plukke øjenbryn eller ved at få noget i øjet.
Fælles for dem alle er trillingenerven, som tilsyneladende reagerer på langt flere ting end bare støv og pollen i næsen.
