Boligselskab er en betegnelse, der dækker over forskellige former for virksomheder. I denne henseende menes der boligforsikringsselskab, hvilket Dansk Boligforsikring er et eksempel på. De blev etableret i 2001 og havde en vision om at udbyde boligforsikring til fornuftige priser, men i god kvalitet. På dette punkt har målet været det samme lige siden. Dansk Boligforsikring udbyder to former for forsikringer: ejerskifteforsikring og sælgeransvarsforsikring. Man kan kategorisere dem som et nicheselskab, da de udelukkende beskæftiger sig med boligområdet. Det betyder også, at samtlige medarbejdere er specialister på området. Selvfølgelig med hver deres spidskompetencer og indblik i branchen. I en virksomhed som Dansk Boligforsikring er der behov for mange forskellige jobfunktioner. Der sidder medarbejdere inden for eksempelvis juridisk område, skadebehandling, bygningsbesigtigelse og kundeservice.
Dansk Boligforsikring holder til i Holbæk rent geografisk, men tilbyder forsikringsprodukter i hele Danmark. Det har de gjort siden opstart og har sidenhen vokset sig så store, at de faktisk er markedsførende inden for netop ejerskifteforsikring i dag. Nedenfor kan du se en illustration af, hvordan de har vækstet:

Hvorfor blev ejerskifteforsikringen indført?
En ejerskifteforsikring anvendes i forbindelse med ejerskifte. Ejerskifteforsikringens oprindelse går tilbage til 90’erne. Der var et behov for at lave en ordning, der skulle stille både sælger og køber i en bedre position i en bolighandel. Sælger havde som udgangspunkt en tiårig ansvarsperiode, hvor han eller hun var ansvarlig for de skader, der måtte dukke op i boligen. Det kunne blive en dyr fornøjelse, hvis der var tale om skader, der krævede omfattende udbedring. I værste fald kunne det næsten ruinere sælger. Dette scenarie forsøgte man at undgå ved at indføre huseftersynsordningen. Som del af ordningen blev det muligt for køber at tegne en ejerskifteforsikring. Formålet var at gøre det nemmere for købet at få dækket omkostninger til skjulte skader samt fritage sælger for sin 10-årige ansvarperiode.