Et nærmere kig på stoffet botox

Ordet botox er en sammentrækning af de engelske ord ”Botulinum” og ”toxin”. Botox er et lægemiddel bestående ad botulinum toxin type A. Det er et meget giftigt protein/neurotoksin. Stoffet bliver dannet af en bakterie kaldet Clostridium botulinum, der også er kendt for at medfører den slags fødevareforgiftning, der kaldes botulisme. Botulisme blev før i tiden også kaldt pølseforgiftning.

Når man først hører de overordnede detaljer om botox, lyder det umiddelbart farligt at komme i nærheden af, men faktisk er stoffet bredt anvendt i den medicinske og kosmetiske verden.

Sidstnævnte er stoffet især kendt for. De rige og berømte bliver behandlet med botox for at holde alderen på afstand. Der er masser af meninger for og i mod, men som med enhver behandling bør man først og fremmest at være velinformeret, før man træffer en beslutning. Heraf dette korte overblik, der tager et nærmere kig på stoffet botox og dets anvendelse i moderne tider.

Medicinsk anvendelse

I medicinens verden kan botox anvendes til at lindre følger af visse neurologiske sygdomme, herunder dystoni-sygdomme, der er sygdomme i det menneskelige bevægeapparat. Det er fordi, at botox har en muskellammende effekt. I forbindelse med en unaturlig høj produktion ad sved og spyt, også kaldet hyperhidrose, kan botox også bruges til regulering.

Botox sprøjtes ind i kroppens muskler fortyndet med saltvand. Herfra spreder stoffet sig ud i musklerne, hvor det under normale omstændigheder virker i ca. 3-4 måneder.

Kosmetisk anvendelse

I dag er botox bedst kendt for at blive brugt kosmetisk. Det opløste stof sprøjtes ind i ansigtets muskler i områder, hvor mennesker sædvanligvis får rynker. Det kan for eksempel være panden, omkring øjnene og i kinderne.

Ligesom under medicinsk anvendelse lammes musklerne for en tid, hvilket giver en udglatning af ansigtets rynker. I nogle tilfælde kan ansigtet blive stift og miste noget mimik, i sær hvis botox bliver overdoseret.

Vil man holde rynkerne udglattet, skal botox sprøjtes ind i intervaller på ca. tre måneder. Gør man det oftere, kan man risikere at danne antistoffer imod botox, hvorfor effekten af behandlingerne forsvinder.

Ovenstående er blot et lille kig nærmere på botox, og her kommer ikke til at følge en konklusion omkring kosmetisk behandling med botox, og hvorvidt det er en god idé. Nærmere er dette ment som starten på at lade sig oplyse omkring botox.

Ikke blot om botox som noget man udglatter rynker med, men botox som et naturligt stof. Man gør klogt i at kende kemien, og en dygtig og omhyggelig kirurg skulle også kunne informere en om alt dette i forbindelse med eventuel behandling med botox.