Indeklimaet i hjemmet, på arbejdspladsen og i børnenes skoler og institutioner er utrolig vigtigt. Indeklimaet påvirker nemlig vores helbred, humør og koncentration negativt, hvis ikke det er godt. Derfor er det afgørende, at man alle steder er opmærksom på indeklimaet og gør sit allerbedste for at forebygge dårligt indeklima. Men hvordan gør man så lige det? Det guider vi i lige her.
Hvad kendetegner et sundt indeklima?
Inden vi når så langt, er det dog nødvendigt at kortlægge, hvad der kendetegner et sundt indeklima, samt hvad der kendetegner et dårlige indeklima.
Et sundt indeklima dækker nemlig over mere end en faktor. Et sundt indeklima handler nemlig både om rummets luftfugtighed, luftkvalitet, temperatur og støjgener. Luftens fugtighed handler om, at koncentrationen af fugt i et rum ikke må være for høj. Jo mere fugt, der er i luften, des større risiko er der for, at der udvikles skimmelsvamp. Luftens kvalitet er også en væsentlig faktor. Her handler det om mængden af forurenede partikler i luften. Det kan fx være støv, pollen, skimmel, kemikalier etc. Også støj er en faktor, der spiller ind på indeklimaet. Man snakker særligt om det i forbindelse med skoler, men det kan også være en indeklima-faktor i hjemmet.
Et sundt og godt indeklima er derfor kendetegnet ved lav luftfugtighed, en god temperatur, god luftkvalitet og et acceptabelt støjniveau. Men hvordan sikrer man så det? Det får du svar på her med 10 gode råd til at sikre et sundt indeklima.
6 gode råd til et sundt indeklima
- Luft ud
For at sikre en god luftkvalitet og mindske fugten i rummet, bør man lufte ud 5-10 minutter 3 gange om dagen. Det sikrer nemlig en god ventilation af luften. Udluftning er vigtig, uanset om det handler om indeklimaet i hjemmet, i skoler eller på arbejdspladser. - Gør rent
For at sikre en god luftkvalitet, skal man sørge for at holde det rent, så støv og andre partikler ikke svæver rundt i luften og forringer kvaliteten. Støvsug og rengør derfor hjem, arbejdspladser og skoler regelmæssigt for at fjerne støv, skimmel, pollen og andre allergener. Vær særlig opmærksom på tæpper, gardiner og polstrede møbler, da de kan fange støv og allergener. - Tør ikke tøj indendørs
Vådt tøj, der tørrer, afgiver meget fugt til rummet. Derfor anbefales det ikke, at man tørrer tøj indendørs. Brug tørretumbler eller tør tøjet udendørs. Er det nødvendigt at tørre tøjet indendørs, bør der være en god udluftning, så fugten kan komme ud. - Brug emhætte og ventilation
Køkkenet og badeværelset er rum, hvor der kan dannes meget fugt og forurenede partikler. Derfor er det vigtigt at bruge emhætten, når man laver mad og bruge ventilationen, når man går i bad. Kombiner gerne med at åbne vinduer. Undgå dog at have badeværelsesdøren åben efter bad. Det får nemlig fugten fra badeværelset til at sprede sig til resten af boligen. - Hav samme temperatur i hele boligen
Det er vigtigt at have samme temperaturniveau i hele boligen. Store temperaturforskelle kan nemlig påvirke indeklimaet negtaivt. - Hav god ventilation
Det er en god idé at holde døre mellem forskellige rum åbne. Det sikrer nemlig en bedre ventilation af boligens luft.
Er der en smart måde, hvorpå man kan holde øje med ens indeklima?
Der findes en række måleinstrumenter, som kan være gode at anskaffe sig, hvis man vil holde øje med indeklimaet. Det kunne fx være en indeklima måler, der kan advare, hvis indeklimaet bliver for dårligt. Det gælder både i forhold til temperatur, støj og fugt.