Når folk skal ud og købe køkken i dag, så er det ikke blot design og udtryk, som vægter højt i beslutningsprocessen. Mange går nemlig også op i, at køkkenet er bæredygtigt og materialerne er miljøvenlige. Men det kan være svært at vurdere, hvorledes en virksomhed lever op til at være bæredygtig og miljøvenlig, selvom de påstår det. Der bør man som forbruger kigge efter et bevis eller en form for dokumentation, der kan underbygge deres påstand.
Én måde at sikre sig dokumentation er ved at gå efter et Svanemærket køkken, da dette mærke illustrerer det officielle nordiske miljømærke samt er en af de skrappeste miljøcertificeringer. Svanemærket er skabt for at give forbrugeren en viden om produktet, som skaber en garanti og gør det enkelt, samt bidrager til den grønne omstilling.
Hvad er svanemærket?
Svanemærket er et mærke skabt til, at forbrugere lettere og enkelt kan vurdere, hvorledes et produkt overholder retningslinjer for at kalde sig miljøvenlig. Svanemærket ser på hele processen under et produkts udvikling, fordi miljøproblemer er meget bredt og dækker over mange forskellige problematikker. Derfor anser Svanemærket sig for at være holistisk, eftersom det er et krav, at der både bliver overholdt regler inden for biodiversitet, begrænsning af klimabelastning samt jordens begrænsede ressourcer og brug af skadelige kemikalier. Der er altså flere forskellige parametre, som Svanemærket måler ud fra og dermed skrappe betingelser for at kunne få svanemærket på sit produkt.
Her er Svanemærkets krav
Svanemærket har udviklet rigtig mange krav, da de arbejder ud fra mange forskellige produkter. Derfor tages der udgangspunkt i tre forskellige produkter her for at illustrere, hvilke krav der eksempelvis fremstilles for at give miljøcertificeringen.
Først og fremmest er der rengøringsmidler, som kan være yderst skadelige for miljøet. Men der findes flere forskellige rengøringsmidler, hvor det er muligt at slippe af sted med mindre skade på miljøet, og hvorpå det er muligt at opnå et svanemærke. For at opnå dette er det vigtigt, at emballagen er bæredygtig. Det kan være, at designet er skabt ud fra genbrugsplast eller pap. Derudover er det et krav, at kemikalierne i rengøringsmidlet indeholder egenskaber, som gør, at midlet kan nedbrydes i vandlevende organismer, samt at der ikke findes brug af mikroplast.
Onlinehandel er kommet for at blive, men det kan på mange områder også være en rigtig klimasynder, fordi mange køber varer, du sender retur, og det betyder både spild af emballage samt transporttid, som udskiller CO2. Men nu findes der et svanemærke til e-handelstransport. Her er der blandt andet krav til klimabelastning, grænser for energiforbrug og forbud mod palmeolie eller lignende produkter i brændstoffer.Derudover er der også forbud mod, at afsenderen lover modtageres levering samme dag, da det vil kunne sætte krav, der gør, at man går på kompromis for en klimavenlig løsning.
Møbler og inventar har også mange skarpe krav, men nogle af dem bunder i kemikalier under produktionen, som skal være på et minimum. Her kigger man på stoffer, som i visse tilfælde kan være kræftfremkaldende. Derudover kigges der også på, hvordan energiforbruget ved produktionen af træ og laminat samt bevægelige møbler, som hæve-sænke-skriveborde og senge.
Rigtig mange produkter indeholder enten miljøskadelige stoffer eller har været igennem en produktion, som har skadet miljøet eller klimaet. Derfor kan det være en god guide for dig som forbruger, hvis du ønsker produkter, som skader mindst muligt. Hvis man ønsker et bæredygtigt køkken eksempelvis, findes der virksomheder som Rotpunkt.dk, der følger trop med bæredygtighed og har skabt en hel Greenline køkkenserie , der understøtter en bæredygtig løsning.