en tandlæge der behandler en patient med meget slidte tænder

De største grunde til slidte tænder

Slidte tænder er heldigvis ikke lige så udbredte, som det har været i fortiden. Vi skal ikke længere tilbage end midt i 1900-taller, før det var meget normalt for familien at købe et gebis og give det i gave til de unge konfirmander. I dag har særligt udbredelsen af tandpasta med fluor været med til at gøre, at tænderne holder meget længere. Tænderne er dog stadig noget, som man skal værne om. Der er mange mennesker i dag, der kæmper med slidte tænder, og i dette indlæg giver vi dig information om, hvordan man undgår slidte tænder.

Vi skal se nærmere på, hvorfor man får slidte tænder og noget af det, som man selv kan gøre for at sikre, at tænderne holder længere i livet, før det bliver slidte. Det er nemlig helt normalt at tænder slides med alderen, men hvis et tandsæt bliver slidt mere end det normale, så kaldes det for sygeligt slid i fagtermer. Det er altså sygeligt slid, som vi skal se nærmere på, hvordan man forebygger.

Grundene til slidte tænder

Der er mange grunde til slidte tænder, og den generelle anbefaling fra tandlæger er selvfølgelig, at man opretholder en god mundhygiejne med tandbørstning og tandtråd. Der er dog også andre grunde, der kan forårsage et slidte tænder over tid. Her gennemgår vi fire af de mest typiske årsager til, at man får slidte tænder.

Syreskader

En af de mest hyppige grunde til slidte tænder er syre. Du har måske været til skoletandlægen som barn, hvor han/hun ofte advarede mod syreholdige drikkevarer som sodavand, og det er der en god grund til, at han/hun gjorde. Syre er nemlig medvirkende til at ætse tændernes emalje, og selvom et enkelt glas sodavand ikke gør meget skade, så kan et længerevarende stort forbrug af syreholdige væsker gøre stor skade. Her kunne man tænke, at et skift til light sodavand ville hjælpe, men det gør det ikke. Det er nemlig ikke sukkeret i sodavandet, der skader tænderne. Det er derfor ikke nok at skifte sit overforbrug af sodavand til light, tag i stedet et glas vand.

En mere atypisk grund til syreskade på tænderne findes hos folk, der kæmper med spiseforstyrrelsen bulimi. Mavesyre fra mavesækken kan nemlig også medvirke til syreskade på tænderne. Hvis du på et tidspunkt bliver syg og kaster meget op, kan det derfor være en god ide at børste tænderne lidt oftere og grundigere for at undgå syreskade på tænderne.

At skære tænder og slid ved tygning

En anden typisk årsag til slidte tænder er, hvis man skærer tænder eller slider tænderne, når man tygger sammen. Mange mennesker har et for hårdt bid, og det er helt naturligt. Det kan dog lede til problemer med slidte tænder, da emaljen selvsagt bliver slidt over tid. Hvis man har et for hårdt bid, så vil tænderne typisk blive synligt nedslidte efter en periode på 10-20 år. Hvis man har slidte tænder af denne grund, så vil det ofte kræve en mere omfattende behandling at få genoprettet sine tænder.

Dybt bid

Et dybt bid kan kendes ved, at overmundens fortænder bider langt ned over undermundens fortænder, når man bider sammen. Ved denne type bid vil man ofte opleve, at fortænderne bliver slidt hurtigt. For at undgå denne type slid, kan det være oplagt med en tandregulering, hvor man bruger en form for tandbøjle for at få et mere lige smil og bid.

For hård tandbørstning

Det sidste punkt på denne liste kan godt virke en smule selvmodsigende. Vi startede jo med at nævne, at god mundhygiejne er et godt værn mod slidte tænder, men man kan også børste tænderne for hårdt. Hvis man presser tandbørsten for hårdt mod tænderne under børstningen, så kan man slide emaljen af tænderne. Derfor kan man få blottede og følsomme tandhalse. Heldigvis kan denne type slid behandles med en forholdsvis simpel ikke-invasiv genopretning med plastic.

Behandling af slidte tænder

Hvis dine tænder bliver slidt i en ung alder, så er der heldigvis hjælp at finde. Mange tandlægeklinikker i landet er nemlig eksperter i at genoprette slidte tænder. Når tandlægen skal genoprette slidte tænder, så gøres det oftest med plast. I fortiden brugte man porcelæn, men plast bliver nu brugt af alle tanlæger, fordi det er en meget holdbart og sikkert.

Behandlingen mod slidte tænder er en rimelig skånsom behandling, da man ofte ikke behøver at bore eller slibe tænderne for at genoprette dem. I fagtermer kalder man behandlingen for ikke-invasiv, da der ikke er nogen biologiske omkostninger forbundet med behandlingen.

Hvis du har slidte tænder og ønsker at få dem genoprettet, så kontakt en tandlæge i dit lokalområde, der har ekspertise i at genoprette slidte tænder. De fleste tandlæger er i stand til at udføre denne behandling, men det kan stadig være en god ide at undersøge de forskellige tandlæger i nærområdet. Nogle klinikker viser nemlig på deres hjemmeside, at de har særlig ekspertise og erfaring med at udføre netop denne type af behandlinger.